Mange indgreb – men ingen resultater

Igennem årene har Thersia Broodryk prøvet forskellige konventionelle høreapparater og har gennemgået flere operationer i forsøget på at bedre hendes hørelse. Men intet har medført den afgørende forandring, hun så desperat ønskede. Hun kunne ikke afprøve konventionelle høreapparater i det højre øre på grund af den lukkede øregang, så hun testede kun den konventionelle løsning i det venstre øre og Ponto i den højre side.

"Jeg har haft problemer med mine ører siden jeg var barn. De var kronisk betændte og på et tidspunkt bristede min højre trommehinde. Skaden var så alvorlig, at både øregangen og trommehinden i mit højre øre blev stærkt arrede, og på grund af dette arvæv lukkede min højre øregang fuldstændigt til" fortæller Thersia.

Thersias audiolog vidste hun ville være en god kandidat til en benforankret høreløsning, da systemer af denne type bruges til at transmittere lyd direkte til det indre øre via kranieknoglerne, hvorved man fuldstændigt omgår arvævet i den højre øregang. 
For at hjælpe hende med at træffe en afgørelse og bedømme fordelene, afprøvede Thersia et demo apparat på en hovedbøjle i en måned. Da måneden var gået, var hun overbevist om, at dette var den rigtige løsning for hende.

 

Goddag til hørelsen

I november 2013 fik Thersia indopereret et implantat, og i januar 2014 blev hendes Ponto Pro lydprocessor tilsluttet. Selvom hun havde oplevet nogle af fordelene gennem testenheden, var hun ikke forberedt på den lydkvalitet, som den benforankrede høreløsning gav hende.

"Den tydelige lyd omkring mig var næsten overvældende. Min øjeblikkelige reaktion var – Hvor vildt, jeg kan høre! Hvorfor ventede jeg så længe? Det er fuldstændig vidunderligt at være i stand til at kunne høre. Jeg kunne høre folk tale bag mig, fodtrin på jorden, lyden af bildæk på grus. Det var næsten som at lytte for allerførste gang", fortæller hun.

Jeg var bekymret for bedøvelsen, men operationen var ingenting at tale om. Jeg kom hjem igen samme dag og oplevede kun mindre ubehag. Det føltes mest som om nogen havde trukket mig kraftigt i håret. Under ophelingen kunne jeg nogle gange fornemme implantatet. Man vænner sig imidlertid hurtigt til det, og nu lægger jeg ikke længere mærke til det", siger hun.

 

Behøver ikke længere at gætte

Thersia glæder sig over, at hun nu har fuld tillid til sin evne til at kunne kommunikere med andre mennesker. "Når mange taler sammen i en gruppe, behøver jeg ikke se efter, hvem det er, der taler. Jeg kan høre, når nogen nærmer sig mit skrivebord. Førhen var de nødt til at røre ved mig, før jeg kunne registrere, at de talte til mig. Jeg kan høre min familie, selv om jeg har ryggen til dem, hvor det før var sådan, at jeg skulle gå hen til dem og dreje mit hoved, så jeg kunne aflæse deres mund", forklarer hun.

Hendes nyfundne hørelse er milevidt fra situationer før hun fik sin Ponto Pro, hvor Thersia altid i sociale sammenhænge skulle bede folk om at gentage, hvad de sagde – "det gik nogen gange så vidt, at jeg bare lo med og lod som om jeg var en del af samtalen, selvom jeg ikke kunne høre et ord", siger hun.

Da Ponto Pro har haft så dramatisk en indflydelse på hendes liv, tøver Thersia ikke med at anbefale løsningen til andre. "Den er det værd! ... jeg kan lytte til alle, der taler sammen i en gruppe og jeg behøver ikke se efter, hvem det er, der taler. Jeg er ikke længere i min egen, lille verden".

 

Det er alle pengene værd

Bortset fra overvejelser med hensyn til at skulle opereres nok én gang, måtte Thersia også afveje de økonomiske konsekvenser ved indgrebet, som i Sydafrika skal betales af den enkelte.  "Jeg sparede op i halvandet år, men det jeg har fået ud af det opvejer absolut ulemperne ved at vente. Jeg har fået mit liv igen. Jeg kan nu udføre mit arbejde med selvtillid og jeg kan høre hvert ord min mand siger, hvilket er mere dyrebart end alt andet i denne verden.

"Fantastisk – jeg kan høre! Hvorfor ventede jeg så længe?"

Thersia Broodryk fra Johannesburg i Sydafrika, havde levet med kroniske øreinfektioner i sit højre øre samt konduktivt høretab siden sin barndom, og var desværre ret bekendt med høreklinikker. Efter endnu et mindre vellykket indgreb i øret spurgte hun sin læge, om der var en anden mulighed, der ikke involverede en større operation. Han gav hende noget materiale om benforankrede høresystemer. Det var begyndelsen på hendes vej tilbage til hørelse.

Navn: Thersia Broodryk
Profession: Programmør-analytiker
Indikation: Konduktivt høretab