“Det er lettere at konversere med mine venner, og jeg forstår lærerne langt bedre nu.”
Når man møder Reuben, ville man ikke opdage at han er enkeltsidig døv (SSD). Denne 9-årige dreng er snakkesalig og fuld af sjov, og han virker ikke anderledes end andre børn på hans alder, når han taler om skole, venner og hans nye benforankrede høreløsning.
Nægter at gå på kompromis
Siden han mistede hørelsen på det ene øre efter meningitis, da han var to år gammel, har det været vanskeligt at finde den rigtige løsning til hans høreproblem. Men takket være hans mor Louises vedholdenhed, da hun nægtede at acceptere at Reuben skulle nøjes med de høreapparater han blev tilbudt, fik han endelig et benforankret høresystem.
Louise forklarer den forskel, den nye løsning har gjort. "Det har været virkelig fantastisk at se, hvordan han nu kan følge med i alt i skolen. Lydstyrken på hans tale er sænket betydeligt, og han kan koncentrere sig mere om læring, nu hvor han ikke koncentrerer sig om bare at lytte."
Efter hans meningitis indså Louise hurtigt, at Reubens hørelse var blevet påvirket. "Jeg vidste, at han kunne høre mig, men han vidste ikke, hvor jeg befandt mig. Han ville ofte forsøge at finde mig i en anden del af huset."
Efter dette prøvede Louise nogle forskellige løsninger for at finde noget, der virkede for Reuben. Der var ikke noget, som virkelig syntes at gavne ham.
Problemer med hørelsen og problemer med høreapparater
Da Reuben startede i skole, brugte han et høreapparat til enkeltsidig døvhed. Selvom enheden var lille, var den stadig stor for ham, fordi han var et barn. "Han kunne ikke lide at bære det, og det faldt tit af. Han havde jævnligt øreinfektioner, og det var en kamp hver morgen at få ham til at bruge det", siger Louise.
Louise nægtede at acceptere, at det var den eneste mulighed for Reuben, så hun undersøgte andre løsninger online. Hun opdagede konceptet med benforankrede høresystemer, og hvordan de kunne afhjælpe patienter med enkeltsidig døvhed.
"Jeg fandt masser af oplysninger om benforankrede høresystemer til enkeltsidig døvhed hos voksne, men ikke meget om dens anvendelse til børn. Jeg kunne ikke forstå, hvorfor det skulle være anderledes for dem? Børn står over for de samme udfordringer med lokalisering af lyd og støjende omgivelser som voksne."
Deres konsulent havde sagt, at Reuben ikke var en egnet kandidat til et benforankret høresystem, men Louise insisterede på en henvisning til en second opinion på et andet hospital. På Birmingham Børnehospital betalte hendes ihærdighed sig, da hørekonsulenterne betragtede Reuben som en ideel kandidat.
Afprøvning på softband
Reuben startede med at prøve en lydprocessor på et softband for at teste, hvordan det fungerede i dagligdags situationer. Dette gav ham og familien mulighed for at opleve denne høreløsning uden nogen operationer. Efter seks måneder vidste Reuben og hans familie, at det var det eneste rigtige valg, og i juli 2014 fik han den første af to operationer for at få den permanente løsning.
Under den første operation blev et lille titanium-implantat indopereret i knoglen bag øret, mens anden del af operationen gik ud på at få sat den yderste del af implantatet på - nemlig abutment. En uge efter den anden operation i oktober 2014 blev selve lydprocessoren tilsluttet på abutment.
"Selve proceduren for operationen er forholdsvis lille, men det lyder alvorligt, fordi man taler om kraniet. Indenfor 24 timer efter den første operation havde han ikke brug for smertelindring, og dagen efter var vi i parken, hvor han legede", siger Louise.
Et nyt univers af lyde
Så snart lydprocessoren var tilsluttet, begyndte Reuben at høre lyde på en ny måde. "Jeg tænkte bare, wow - jeg kan høre lyden af mine bukser, som gnider på stolen på min højre side", husker han.
Hans lydprocessor har gjort skolelivet meget lettere for Reuben, fordi han nu er i stand til fuldt ud at forstå og interagere med sine omgivelser. "Det er lettere at snakke med mine venner, og jeg forstår lærerne bedre nu", siger han.
En rigtig hjælp
Louise er lige så glad for den nye enhed som Reuben. "Jeg skal ikke længere minde ham om at tage hans lydprocessor på. Han kan se, at det gavner ham, og det er den store forskel. Selv i den støjende fritidsklub efter skole bruger han den nye lydprocessor. Før i tiden var det dér, hvor han ville tage sin lydprocessor af."
En anden forandring, som Louis har bemærket, siden Reuben fik systemet, er i hans energiniveau. "Han lider af mindre træthed og er nu bedre i stand til at håndtere sine følelser, når han er træt", siger hun.
Sammenlignet med sit gamle softband kan Reuben lide det faktum, at hans nye lydprocessor er mere diskret. Desuden betyder dets lette vægt, at han ikke føler, at han har det på. Selvom det er mindre iøjnefaldende end softband-løsningen, får han stadig nogle kommentarer fra sine klassekammerater. "De andre børn er nysgerrige, men jeg fortæller dem bare, hvad det er, og så er det fint."
At leve med en lydprocessor
Louise renser abutment hver aften med en blød tandbørste, før Reuben går i seng, og Reuben tager selv lydprocessoren på om morgenen. "Jeg venter til, at jeg har fået tøj på, så det ikke falder af. I begyndelsen satte min mor det på for mig, men jeg lærte det selv, så jeg kan gøre det i skolen. Min mor kan ikke sætte det på lige så godt, som jeg kan", siger han stolt.
Louise har følgende råd til andre forældre i en lignende situation: "Tal med folk som har erfaring med dette og find ud af mere. Før operationen tænkte jeg på, om jeg fik ham til at gå igennem det unødvendigt. Jeg vidste dog, at Reuben fortjente bedre. Når jeg ser tilbage på det nu, tænker jeg, hvorfor skulle jeg ikke gøre det? "
Reuben er mere kortfattet i hans råd: "Vælg Ponto!", siger han.