"Det er fantastisk. Jeg behøver ikke længere at finde en særlig plads ved møder".
Se videoen
Robb Boss troede han klarede sig rigtig godt med sit konduktive høretab. Robbs tiltalende og intelligente kommunikation med kolleger og kunder har resulteret i en pæn succes og megen tilfredshed for den 41-årige sælger med speciale inden for onkologi i et førende farmaceutisk firma, hvor han arbejder. Men en kort samtale med en kollega hjalp Robb med at blive klar over bagsiden ved hans ubehandlede, enkeltsidige konduktive høretab og derefter at skride til handling.
De første tegn på mit høretab
"Jeg mistede det meste af hørelsen på mit højre øre, da jeg var teenager. Det var et konduktivt høretab. Men jeg var ung og jeg tilpassede mig. Jeg klarede det ved at sidde på en bestemt side af andre, så jeg kunne høre med mit gode øre og det blev bare det normale for mig – en naturlig måde at klare det på.
I de sidste fem til seks år er hørelsen i mit højre øre begyndt at aftage ganske lidt. Det begyndte at påvirke mit professionelle og mit personlige liv. Jeg er far til seks børn, fem af dem piger med blide, bløde stemmer. Samtaler og alle typer af kommunikation var ved at blive mere problematisk for mig", forklarer Robb.
"Jeg var klar over, at relationer er bygget på tydelig kommunikation. I stigende omfang kunne jeg ikke høre, hvad der blev sagt. Jeg ville antage ting og udfylde huller for at kompensere for hvad jeg rent faktisk ikke hørte. Det kom til et punkt, hvor jeg blev årsag til en masse misforståelser. Jeg ville forestille mig, at jeg hørte hele historien; men det gjorde jeg ikke.
Jeg indså på denne måde, at jeg var nødt til at gøre noget:
Min aha-oplevelse kom ved et salgsmøde. Min kone og børn var kommet med og var udenfor ved swimmingpoolen. Jeg gik ud i en af pauserne, og min kone sludrede med en kvinde jeg umiddelbart ikke kendte. Jeg gik hen til dem og sluttede mig til samtalen. Kvinden var faktisk en kollega i min virksomhed, men i en anden afdeling. Jeg troede, at samtalen gik godt. På et tidspunkt kunne jeg ikke høre præcist, hvad hun sagde, og gættede på, at hun spurgte mig om mit job. Efter vi havde talt i et par minutter, kiggede hun på mig og sagde halvvejs humoristisk, men med et klart budskab, "Du bliver nødt til at tage en Listening 101."*
Jeg var overrasket og en smule rystet. Jeg havde aldrig fortalt nogen på arbejdet om mit høretab. Kun min familie og nære venner vidste besked. Jeg havde altid formået at overvinde problemet og tilpasse mig", fortsætter Robb.
"Efter samtalen, begyndte jeg at overveje muligheden for, at jeg kunne have gavn af en benforankret høreløsning. Ved en helbredsundersøgelse to år tidligere havde min øre-næse-halsspecialist opmuntret mig til at tænke på en benforankret løsning. Der var noget, ved den permanente karakter af denne mulighed, der fik mig til at tøve. Det var ikke en bekymring i forhold til indgrebet, som jeg vidste ville være et lille indgreb. Jeg formoder, det mere var tanken om at acceptere det faktum, at jeg ikke længere var i stand til at tilpasse mig til eller overvinde min høretab, som jeg tidligere havde gjort. Det var meget ydmygende at indse, at jeg måske havde brug for hjælp af så permanent karakter og, som jeg troede på det tidspunkt, ville være så synlig", siger Robb.
"I stedet forsøgte min læge at manipulere knoglerne i mit øre for at se, om det vil forbedre min situation. Det gjorde det ikke, og jeg blev mere og mere frustreret og udmattet i mine forsøg på at høre folk. Det var især vanskeligt at kommunikere med min ældste datter. Hendes stemmeleje er sådan, at jeg intet kunne høre. Efter at have bedt hende for tredje gang om at gentage, ville hun sige, "Skidt med det" Jeg indså det var frustrerende for mig, men endnu mere frustrerende for min kone og børn.
Min læge havde arbejdet med benforankrede høreløsninger til sine patienter i årevis og var meget sikker på, at en sådan kunne gøre en positiv forskel for mig. Hans klinik var faktisk i gang med at konvertere til det ny Ponto system på det tidspunkt, hvor jeg overvejede at tage hans anbefalinger alvorligt. Han havde mange positive ting at sige om Ponto systemet, som han omtalte som "næste generation" af benforankrede løsninger. Det gik op for mig at jeg var en patient, som kunne vælge at gå med på den nyeste teknologi", forklarer Robb.
På forkant
"Jeg undersøgte produktet på nettet og jeg kunne lide, hvad jeg så. Designet var lidt anderledes, mere ergonomisk formet, så linjerne ved øret blev bedre fulgt – ikke den lille boks fra det tidligere benforankrede system jeg havde set hos min læge. Jeg kunne også godt lide Oticonteknologien indeni Ponto Pro lydprocessoren. Det er den samme, avancerede digitale processering, der bruges i de mest avancerede, konventionelle høreapparater. Jeg kunne især godt lide de talrige funktioner der tilbydes med Ponto Pro som den lærende volumenkontrol, der tilpasser sig forskellige lyttesituationer og den retningsbestemte mikrofon, der gør det muligt at zoome ind på hvad jeg ønsker at høre. Jeg talte også med min hørespecialist, der var virkelig begejstret for Ponto Pros nye teknologi. Oticons erfaring med høreapparater og opnåede resultater inden for innovation var det store vendepunkt for mig. Det var spændende at være en af de første til at opleve den nye innovation", siger Robb.
"Operationen gik godt og rekonvalecensen var let. Jeg var klar til at opleve alle de gode ting jeg havde hørt om Ponto Pro. Jeg må sige, at tilpasningen var ret forbløffende. Det er ret svært at beskrive, hvordan det var igen at kunne høre så meget mere tydeligt. Jeg kunne høre selv baggrundsstøjen, som de fleste mennesker sandsynligvis hører hele tiden – men jeg havde ikke været i stand til det før. Det var en helt utrolig fornemmelse.
Det regnede den dag jeg blev udstyret med Ponto Pro. Da jeg kørte hjem, kunne jeg høre lyden af regndråber på bilens forrude. Jeg tænkte, "Hold da op, jeg kan høre alt, hver en lille detalje!"
Ugen efter jeg fik min Ponto Pro, deltog jeg i et salgsmøde i et stort bestyrelseslokale. Døren ud til lobbyen var lige bag mig. Jeg kunne høre hvad der foregik på mødet og hvad der foregik bag mig i hotellets lobby", oplyser Robb.
Ser tillidsfuldt fremad
"Det er fantastisk. Jeg griber mig selv i at sidde på et bestemt sted, så jeg kan høre alle omkring bordet og kommer så i tanker om, at jeg ikke behøver at gøre det længere. Før var jeg nødt til at placere mig selv omhyggeligt og selv da ville jeg have svært ved at høre. Med de retningsbestemte mikrofoner i min Ponto Pro hører jeg endnu mere tydeligt på møder og ved større, støjende sammenkomster. Det er også nemmere at høre, når jeg kører bil og børnene har radioen gående og min kone taler til mig. Nu kan vi let snakke sammen og oplevelsen er rarere for os alle.
Når jeg vil, kan jeg også dæmpe min Ponto Pro. Har jeg brug for det, trykker jeg bare på mute-knappen. Det er hurtigt og nemt.
Jeg har aflagt et besøg hos min hørespecialist for at få finjusteret lydprocessoren til mine individuelle præferencer. Jeg kan godt lide, at Ponto Pro kan tilpasses til mit individuelle høretab, og at min Ponto Pro kan justeres hvis min hørelse ændres i fremtiden.
Med hensyn til mine bekymringer om at være mere synlig med mit høretab, har kun en eller to personer bemærket det. Jeg kan godt lide udvalget af farver, Ponto Pro leveres i. Jeg hældede oprindeligt mod sort, men så gik jeg over til brun, som er tæt på min naturlige hårfarve".
En naturlig del af livet
"Det tog i virkeligheden nok et par uger at vænne sig til det unikke ved kunne høre alle de forskellige lyde. Nu tager jeg min Ponto Pro på om morgenen og jeg lægger ikke mærke til den hele dagen. Jeg er faktisk gået ind under bruseren ved en fejltagelse og så kom jeg i tanker om jeg havde den på. Det er blevet så naturligt at gå med min Ponto Pro. Det er næsten blevet en del af mig – og nu ved jeg, det er en god ting", konkluderer Robb.
* Listening 101: Amerikansk udtryk for grundlæggende træning i at forbedre lyttefærdigheder.