Brug og vedligeholdelse af din lydprocessor

Vi er klar til at hjælpe

For at hjælpe dig med at opnå de bedste resultater med dit CI hver eneste dag tilbyder vi en vifte af ressourcer såsom instruktionsvideoer, brugervejledninger og fejlfindingsvejledninger.

Daglig brug og vedligeholdelse

Det er vigtigt, at du vedligeholder din Neuro 2-lydprocessor for at holde den i god stand. De næste videoer giver dig nogle praktiske tips til vedligeholdelse af din lydprocessor.

Hvis du bruger en Neuro One-lydprocessor, skal du klikke her ang. daglig brug og vedligeholdelse.

 

Daglig brug og vedligeholdelse

Neuro One og Saphyr

De fleste personer med en lydprocessor synes, at den hurtigt bliver en naturlig del af deres liv. Det er vigtigt, at du vedligeholder din lydprocessor for at holde den i god stand. Dette afsnit giver dig nogle praktiske tips til vedligeholdelse af din lydprocessor.


Vedligeholdelse

  • Du bør jævnligt rengøre ydersiden af din lydprocessor og dens tilbehør med en renseserviet eller en stiv børste, der er let fugtet med sprit. Dette vil fjerne støv og sved.
  • Den beskyttende æske kan bruges til at opbevare lydprocessoren i, når du ikke bruger den. Den kan også bruges sammen med transporttasken, der beskytter bedre, især når du er på farten.

 

Vedligeholdelse

Der findes en række reservedele til Oticon Medical cochlearimplantater. Nedenfor kan du læse om de mest almindelige problemer, du kan støde på. Find mere information i lydprocessorens brugervejledning.

 

  • Changing batteries

    Udskiftning af batterier

    For at udskifte batterierne skal du blot åbne batteridøren og indsætte de nye som vist. Luk batteriskuffen, og tænd for lydprocessoren.

  • Changing ear hook

    Udskiftning af hooken

    Lydprocessorens hook fås i forskellige størrelser. For at udskifte hooken skal du fjerne den brugte hook og klikke en ny hook på.

  • Finding serial number

    Sådan findes serienummeret

    Din lydprocessor har et serienummer trykt på indersiden af batteridøren. Du skal have denne oplysning klar, hvis du har brug for at kontakte vores kundeservice.

  • Checking the sound processor

    Kontrol af lydprocessoren

    Der er et antal værktøjer tilgængelige til diagnosticering af problemer med din lydprocessor eller tilbehør. Placér enten spolen på testeren eller brug selvtestfunktionen på Neuro One ved hjælp af trykknappen. Lampen vil derefter afsløre, hvorvidt dit udstyr fungerer optimalt. Hvis du ikke kan finde den information, du leder efter, skal du se Diagnostisk quick guide.

  • Changing cable

    Udskiftning af kablet og/eller spolen

    Enderne på din lydprocessors kabel og spole leveres med en særlig udformning. Når du forbinder kablet med lydprocessoren samt kablet og spolen, skal denne udformning vende rigtigt i forhold til indgangen og kablet. Når du fjerner kablet, skal du sikre, at du holder ved enden af kablet. Træk ikke i selve kablet

  • Checking microphones

    Kontrol af mikrofonen

    Hvis mikrofonens høretelefoner er tilsluttet aux-indgangen, vil en normalthørende person kunne høre audiosignalerne, når høreapparatet er tændt. Dette giver andre mulighed for at opdage eventuelle problemer med mikrofonen.



Download vores brugervejledninger*


Neuro 2

Neuro One

Streamer XM

 

*Du kan få downloads om tidligere generationer hos den lokale Oticon Medical-kundeserviceafdeling. 

 

Covid-19 og rengøring af din Neuro 2 lydprocessor

Information til alle Neuro 2 brugere og omsorgsgivere

 

I henhold til Verdenssundhedsorganisationen (WHO) er coronavirus en respiratorisk virus, der kan overføres fra en inficeret person primært via dråber, når denne hoster eller nyser, eller fra dråber fra næse eller mund. Den kan overføres af mennesker, der ikke udviser symptomer. Retningslinjer og råd om hygiejne og beskyttelsesforanstaltninger mod spredning af Covid-19 kan læses på WHO-websiden “Coronavirus disease (Covid-19) – advice for the public”.

Under coronaviruspandemien (Covid-19) har nogle brugere og omsorgsgivere spurgt om, hvordan de bedst rengør Neuro 2-lydprocessoren. Informationen nedenfor er udformet til at besvare disse spørgsmål. Hvis du har flere spørgsmål, henvises du til den lokale Oticon Medical-repræsentant.

Følgende anvisninger i “Rengøring af din lydprocessor” er tilstrækkelige til at sikre daglig, optimal vedligeholdelse. Hvis du mener, at din Neuro 2-lydprocessor er kontamineret med Covid-19, skal du læse andet afsnit “Desinficering af din lydprocessor”.

 

1. Rengøring af din lydprocessor

  • Før håndtering af Neuro 2 lydprocessoren eller noget af dens tilbehør skal du altid vaske hænder. Disse WHO-anvisninger illustrerer hvordan
  • Rengør, og aftør din Neuro 2 lydprocessor som vist i brugervejledningen, der medfølger (rengøring og vedligeholdelse/rengøringsafsnittet). Vi anbefaler, at du regelmæssigt rengør lydprocessoren og dens komponenter daglig:
    • Hold Neuro 2 lydprocessoren over en blød og tør flade for at undgå beskadigelse, hvis den tabes.
    • Rengør lydprocessoren og dens spole med en blød og tør klud.
    • Børst forsigtigt evt. støv, snavs eller død hud af mikrofonåbningerne med en blød børste.
      Vigtigt: Der må ikke bruges ætsende eller slibende stoffer til at rengøre lydprocessoren.
    • Audiologiske renseservietter kan bruges til at opløse ørevoks og fjerne sved.
  • Få yderligere information og praktiske tips omkring rengøring af din lydprocessor fra disse korte videoer, der tilbydes af Oticon Medical.

 

Ingen videre rengøringsanvisninger er nødvendige under den aktuelle pandemi.

 

2. Desinficering af din lydprocessor 

Information
Ved at følge retningslinjerne for desinficering er der generelt ikke behov for at desinficere din lydprocessor hyppigt. Hvis du mener, at det er nødvendigt at desinficere din lydprocessor, skal du bruge desinficeringsproceduren i det nuværende afsnit. Det er udelukkende en anbefaling baseret på det aktuelle vidensniveau. Effektiviteten af denne desinficeringsprocedure er ikke afprøvet på Covid-19 Langsigtet brug af desinficering på lydprocessoren er ikke blevet testet.

  • Oticon Medical anbefaler at anvende brugsklare renseservietter mættet med 70 % isopropanolalkohol og 30 % deioniseret vand. Hvis disse vådservietter ikke kan fås i nærheden af dig, kan du bruge tørservietter, og dyppe dem i en lille smule desinficeringsmiddel.
  • Miljøbeskyttelsesbureauet (EPA) i USA har offentliggjort en liste over mulige desinficeringsmidler, der kan bruges imod SARS-CoV-2 (coronavirus). Disse oplysninger er udelukkende vejledende.
  • Andre substanser end blandinger af 70 % isopropanolalkohol og 30 % deioniseret vand er ikke blevet testet af Oticon Medical og kan medføre forringelse af materialer samt misfarvning og revner på huset selv med en enkelt påføring. Hvis du bemærker misfarvning under rengøringen, skal du straks holde op med at påføre det desinficeringsmiddel, og lade al resterende væske på enhedens overflade tørre. Brug af en anden opløsning end 70 % isopropanol ville blive anset for at være misbrug og kan således gøre lydprocessorens garanti ugyldig.

 

Desinficeringsprocedure
Anvisningerne nedenfor er baseret på EPA-listen og er udelukkende vejledende. Læs altid brugsanvisningen til et desinficeringsmiddel, og opbevar det utilgængeligt for børn.
Rengør din hænder grundigt før og efter desinficering eller brug rene engangshandsker. Udfør arbejdet på en ren overflade.

 

Materialer

  • Brug en vådserviet, blød klud, vatpinde eller en vatpelotte til at påføre desinficeringsmiddel.
  • Brug en ren tandbørste eller blød børste på konnektoren.
  • Brug en blød klud til at aftørre enheden, og fjern evt. resterende desinficeringsmiddel.

 

Anvisninger

  1. Vask eller rens dine hænder, og rengør lydprocessoren som beskrevet ovenfor i “1. Rengøring af din lydprocessor”.
  2. Fjern alt tilbehør fra lydprocessoren.
  3. Brug vådservietter/en blød klud/vatpinde til forsigtigt at desinficere enhedens og tilbehørets flader med 70 % alkoholrensemiddel i omkring 20-30 sekunder. Lydprocessoren må ikke nedsænkes i væske af nogen art.
  4. Lad væsken tørre på enhedens overflade. Væsken må ikke aftørres straks, da desinficeringsmidlet skal have tid til at virke på fladen for at opnå en bedre desinficerende virkning.
    • Kom ikke for meget væske på fladen, da det kan beskadige lydprocessoren.
    • Vær ekstra forsigtig, når du kommer desinficeringsmiddel tæt på åbninger.
  5. Hvis det anbefalede desinficeringsmiddel bruges, og der ikke påføres for meget væske, vil substansen tørre af sig selv. Om nødvendigt anvendes en blød og tør klud til at aftørre resterende væske.
  6. Tilslut alt tilbehør til lydprocessoren.
  7. Desinficeringsprocessen er nu fuldført. Vask eller rens altid dine hænder efter desinficering af enheden.

 

Sådan passer du på din lydprocessor ►

Hvis du har spørgsmål eller ønsker yderligere information henvises du til den lokale Oticon Medical-repræsentant eller kundeservice