At rejse med et CI
Hvis du i hemmelighed tæller ned til din ferie … og hvis du har et cochlearimplantat, kan disse tips måske hjælpe dig med gøre klar til stressfri rejse.
Når du bestiller værelse
Nogle steder har særlige “tilgængelige” værelser.
Tilgængelige værelser er designet til mennesker med høretab, dårligt syn osv. De omfatter ting som visuelle alarmer, særlige telefoner eller dørklokker, der får værelsets lys til at blinke.
Når du pakker
Hold alle vigtige ting så tæt på dig som muligt. Det vil sige batterier, opladere, tørresystem, tilbehør og reservedele. Hvis disse ting er i din håndbagage, mister du ikke også disse, hvis du mister din bagage.
Hvis du rejser udenlands, skal du huske at medbringe de rette strømadaptere, eller medbringe nok engangsbatterier til hele turen, da der evt. ikke vil være nogen at få, hvor du skal hen.
Sørg for, at medbringe kontaktoplysninger til Oticon Medical, så du kan få kontakt. Udskriv en kopi af din lydprocessors indstillinger, eller medbring en digital version på et usb-stik.
Under rejsen
Hvis du skal igennem sikkerhedskontrol, bør du fortælle sikkerhedsvagten, at du har et høretab og bruger et høreimplantat eller lydprocessor, når du tjekker ind.
De fleste mennesker kender ikke til cochlearimplantater, så du kan ikke antage, at de vil kunne gætte det selv. Hvis du fortæller dem det, kan de inkludere det i din profil.
Sørg for, at have dit cochlearimplantats identifikationskort i din pung.
Du kan gå igennem metaldetektoren uden lydprocessorerne. Lad sikkerhedspersonalet vide, at du har cochlearimplantater, da de kan igangsætte detektoren, og fortæl personalet, at du ikke vil kunne høre dem, når du ikke har processorerne på.
Hvis du rejser alene, bør du fortælle stewardessen, at du har et høretab, og at du muligvis ikke vil kunne høre alt, hvad der siges over højttalerne. Hvis du gør det, kan de sørge for at du får de nødvendige informationer i en nødsituation. Du kan have dine cochlearimplantater på under hele flyrejsen. Du behøver ikke at slukke dine lydprocessorer under start og landing. Cochlearimplantater og lydprocessorer indvirker generelt ikke på navigationssystemer.